Rajasthan 2026.
7-15 Marts 2026
10 kvinder i gruppen plus Sofie som rejseleder
Pris: 24.500, dobbelt værelse
10-18 Oktober 2026
10 kvinder i gruppen plus Sofie som rejseleder
Pris: 24.500, dobbelt værelse
14-22 November 2026
10 kvinder i gruppen plus Sofie som rejseleder
Pris: 24.500, dobbelt værelse
Design & Tekstil
Indien opleves bedst når man rejser sammen.
En rejse ind i Rajasthans farver, håndværk og historie.
Håndværk, workshops og lokale guider.
Vores rejsefilosofi.
Denne rejse går til hjertet af Rajasthan, til Jaipur, Jodhpur og den lille landsby Chandelao, steder jeg har vendt tilbage til i over ti år, fordi de rummer noget helt særligt.
Her rejser vi som en lille gruppe kvinder og deler oplevelser, der hurtigt skaber et varmt og naturligt rejsefællesskab. Perfekt for veninder, mødre og døtre, søstre - og dig, der rejser solo.
Vi besøger små familieejede værksteder, hvor naturfarvning, blockprint, dabu-tryk og papirfremstilling stadig udføres i hånden, som de har været det i generationer. Her får du mulighed for selv at prøve teknikkerne og møde de mennesker, der bærer traditionerne videre. Vi vælger bevidst at bruge forskellige lokale guider. Det er passionerede mennesker, der ikke blot viser os rundt, men deler indsigter og perspektiver, som giver dybde til de steder, vi besøger. Sammen udforsker vi markeder, stille sidegader, historiske paladser og smukke stepwells.
Luksus for os er de gennemførte detaljer og den stille fornemmelse af kvalitet og omtanke, blandet med lokale og unikke oplevelser af hverdagslivet, vores dedikation til håndværk og de kunsthåndværkere vi besøger, samt et inspirerende rejsefællesskab i en mindre gruppe, hvor vi deler de små fine øjeblikke man aldrig glemmer.
Hvad er Inkluderet?
Indkvartering
Alle overnatninger på nøje udvalgte hoteller, der gør sig umage med at skabe smukke rammer og give deres gæster en varm, personlig og hjertelig oplevelse.
Transport
Lokal transport i egen minibus gennem hele rejsen samt indenrigsfly fra Jodhpur til Delhi (inkl. 25 kg bagage).
Måltider
Alle måltider med alkoholfrie drikkevarer er inkluderet. Vores restauranter er nøje udvalgt, så du oplever den nordindiske madkultur på sin mest indbydende og velsmagende måde. Vi nyder de stille aftener sammen og deler glæden ved at rejse med andre, der har samme nysgerrighed og åbenhed.
Kuraterede Oplevelser
The Johri, Samode Haveli, Anokhi, Nila House og Bar Palladio – hvis du ikke allerede har hørt om dem, kan vi afsløre, at det er nogle af de steder, der gør rejsen både afslappet og helt særlig. Her får du et indblik i den verden, der igen og igen bringer Jaipur og Jodhpur på forsiderne af internationale interiør- og modemagasiner. Vi deltager i workshops, hvor du selv arbejder med håndværket og skaber smukke tørklæder, og vi besøger små landsbyer og familieejede værksteder, hvor du møder de mennesker, der bærer traditionerne videre. Der bliver også tid til ture til udvalgte designbutikker og cafébesøg undervejs.
Guider & Lokale Eksperter
Vi arbejder bevidst med flere forskellige lokale guider – mennesker med dyb kærlighed til deres byer og fag. De deler historiske indsigter, kulturelle perspektiver og små detaljer, der giver en større forståelse af de steder, vi besøger.
Hvad er ikke Inkluderet?
Fly til og fra Indien, visum og rejseforsikring er ikke inkluderet i prisen. Alkohol samt personlige indkøb.
Indien opleves bedst når man rejser sammen.
Kontakt os.
-
Sofie Beck-Petersen
hello@taketimetocare.com