Design & kunsthåndværk 2026.Klar til et eventyr?
Måske har indien været på din liste over steder du drømmer om at opleve i årevis, eller måske har du været der, og vil gerne opleve endnu mere af Indien.
I Rajasthan er kunsthåndværk og design overalt. Pink City. Blue City. Det sætter forventningerne højt. Her møder du en rig og levende kulturarv med enestående håndværk, vibrerende tekstiler og en farvestrålende arkitektur.
Byerne tilbyder uendelig inspiration gennem blokprint, smykker og en unik, århundreder gammel byplan. Det er en visuel fest forankret i kultur, historie og tradition, noget, som globale modeikoner gennem mange år har ladet sig inspirere af.
Vi kommer helt tæt på. Får en dybere forståelse af stedet og menneskene. Oplever kontrasten mellem land og by og får også en varm velkomst og bliver budt indenfor i hverdagslivet hos Indiens kvinder og deres stolte håndværkstraditioner.
vi lover, at dette er en helt unik rejse, hvor æstetik, fortællinger, design, workshops og oplevelser smelter sammen.
9-18 oktober 2026 *udsolgt*
Destination: Rajasthan, Indien
Gruppestørrelse: max 10
Rejseleder: Sofie
Pris: 22.500 DKK
“Hjertevarme minder der vil vare ved, samtalerne, latteren og alle de små eventyr, som netop du havde valgt sofie, var helt særlige og kun mulige gennem dine relationer! så for alle der tænker på, at rejse med dig, er der kun at sige go go go”
Programmet kort:
Dag 1 – Afgang fra København
Dag 2 – Agra & Taj Mahal
Transfer i egen minibus til Agra, med vores søde chauffør, som vi har arbejdet med i de sidste 10 år. Her skal vi opleve Taj Mahal, et af verdens syv nye vidundere. Vores tur er bestemt ikke en traditionel rundtur i Rajasthan, men vi har taget Taj Mahal med, da historien er så fin, og forbindes med hengivenhed og kærlighed, og så rummer Taj Mahal en arkitektonisk perfektion, der er fantastisk at opleve.Dag 3 – Solopgang & videre mod Jaipur
Efter at have oplevet solen stige op over Taj Mahal kører vi videre mod Jaipur, The Pink City, som den også kaldes. På vejen besøger vi en af Indiens største og smukkeste stepwells, hvor endeløse rækker af trapper næsten virker uendelige. Vi ankommer til Jaipur om eftermiddagen og starter med frokost på en af byens bedste caféer, og går lidt på opdagelse i byens bedste butikker, hvor farverige tekstiler, håndlavet kunsthåndværk og unikke fund giver mulighed for både inspiration og gode indkøb. Vi bor i en restaureret Haveli, et lille familiedrevet hotel, med en smuk tagterrasse og udsigt over Pink Citys tage og templer.Dag 4 – Jaipur vågner
Jaipur opleves sammen med kvinderne fra Pink City Rickshaw Company. Vi bevæger os gennem byens blomstermarked, morgenens aarti og ser Hawa Mahal i det tidlige morgenlys. Vi besøger City Palace og mærker kontrasten mellem det kongelige Jaipur og byens travle gader. Efter en lækker frokost i vores yndlingsoase, er næste stop en butik, som også har et fint lille museum, med fokus på traditionelle håndværksteknikker, kultur arv og og bæredygtig produktion. Et rolig og utroligt smukt sted, der er et must-visit når man er i Jaipur. Aftenens middag inkluderer inspiration og tips til at genskabe indiske retter derhjemme.Dag 5 – Fortet til fods
Fra morgenstunden besøger vi en lille familieejet fabrik, som gennem generationer har vundet priser og arbejder med det smukke blokprint. Vi får også tid til at besøge en lille familieejet papirfabrik, der fremstiller det fineste papir af bomuldsrester. Her ser vi hvordan papiret formes i rammer, presses og lægges til tørring, præcis som det er gjort i generationer. Om eftermiddagen går vi gennem Amer, den tidligere hovedstad for Kachwaha-rajputerne, og hører fortællinger om livet i og omkring det betagende Amber Fort, hvor sandstensmure, spejlsale og udsigten over søen danner en eventyrlig ramme. Vi besøger også det lille charmerende Anokhi Museum of Hand Printing.Dag 6 – Mod Chandelao
I dag kører vi mod Chandelao, en lille landsby uden for Jodhpur, The Blue City. På vejen besøger vi vores gode og passionerede venner, som deler deres viden om livsformer forbundet med de håndværksbaserede tekstiltraditioner. Vi går gennem en landsby, hvor livet stadig kredser om de gamle håndværk, og oplever hele processen, fra farvning og tryk til vask og tørring, hvor hver del er afgørende for helheden. Samtidig får vi indblik i, hvordan dette dybt forankrede håndværksfællesskab også er påvirket af mange forskellige globale impulser. Om aftenen spiser vi middag under en smuk klar stjernehimmel i Chandelao.Dag 7 – Dabu & Sunder Rang
Vi bor på et lille fort i landsbyen og går en tidlig morgentur, hvor vi oplever dagens rytme og ser, hvordan livet udfolder sig på landet. Vi hilser sikkert på nogle af de kvinder, der senere skal på arbejde i craft centeret, eller får måske tilbudt en kop chai. Efter morgenmad kører vi til en anden landsby, hvor vi lærer om den traditionelle mud resist teknik, dabu, og arbejdet med den smukke indigo. Om eftermiddagen besøger vi Sunder Rang Arts and Craft Center, som ligger ved fortet, hvor vi bor. Her arbejder lokale kvinder med traditionelt kunsthåndværk. Det er et sted vi har samarbejdet og lavet projekter med igennem mange år, og det er altid en utrolig varm modtagelse der venter os.Dag 8 – The Blue City
En hel dag i Jodhpur. Vi går gennem den gamle bydel med de smukke blå huse og oplever byen fra toppen af Mehrangarh fortet. Der bliver tid til at gå i de smalle gader, opleve bazaren omkring Clock Tower og mærke, hvordan ørkenlandskabet giver Jodhpur en særlig stemning, både rå og poetisk. Vi besøger vores små yndlingssteder og hilser på dem, vi kender.Dag 9 – Afsked & hjemrejse
Vi går den sidste morgentur i Chandelao og tager os tid til at sige fint farvel og måske på gensyn til kvinderne i craft centeret. Vi fortsætter til lufthavnen i Jodhpur og flyver til Delhi om eftermiddagen.Dag 10 – Hjemkomst
Vi flyver med et morgenfly mod København og lander i Kastrup sidst på eftermiddagen.
Forretningsbetingelser
Her finder du vores forretningsbetingelser med information om betaling, afbestilling og det praktiske omkring din rejse. Vi anbefaler, at du læser dem igennem, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis noget er uklart.
Vores ambition er, at du føler dig både helt tryg – hele vejen fra tilmelding til hjemkomst.