En insider rejse med fokus på HÅNDVÆRK

Vi rejser gennem Rajasthan, hvor delstatens hovedstad, Jaipur, er udpeget som World Craft City og kendt for håndværk i verdensklasse.

Der er noget særligt ved håndværk, fordi det fortæller så meget om et sted, og du kommer med på en personlig og kuraterede insiderrejse, der bygger på langvarige lokale relationer.

Vi besøger familie ejede værksteder og designere, hvor de stolte håndværkstraditioner stadig er en naturlig del af både identitet og hverdagsliv.

Alt er valgt med omhu, fra hoteller og passionerede lokale guider til smukke caféer, butikker og restauranter.

Vi rejser altid i små grupper på max 12.


Hvorfor rejser vi

fordi jeg gerne vil dele min personlige oplevelse af indien. ikke kun de smukke tekstiler, arkitekturen og farverne, men også alle de venskaber jeg gennem årerne har skabt, som gør det muligt at opleve landet gennem de mennesker, der kender det bedst.

vil du rejse med?


Planlagte rejser

vi rejser i oktober 2026 og marts 2027. i november 2026 har jeg lavet en rejse, håndværk og workshops, med atelier 13a.

program


Afgang fra København
Vi rejser fra København mod Delhi og begynder vores rejse mod Rajasthan.

Dag 1


Agra & Taj Mahal
I Agra skal vi opleve Taj Mahal, et af verdens syv nye vidundere. Jeg har taget Taj Mahal med, fordi det er så specielt at opleve. Vores lokal guide i Agra har mange års erfaring i kulturformidling, så vi gennem hans fortællinger ikke kun ser monumenterne, men også får en fornemmelse af byens historie.

Dag 2

Den gamle bydel
Dagen begynder med en gåtur gennem Jaipurs gamle bydel og de historiske havelier, sammen med vores guide, der har et særligt blik for byens arkitektoniske arv. Vi spiser frokost i en smukt restaureret haveli anerkendt af Michelin-guiden, og senere besøger vi Nila House, hvor traditionelle håndværksteknikker og materialer formidles i en nutidig sammenhæng. Vi fortsætter til Chameli Market, historisk kendt som et af byens ældste knudepunkter for ædelsten og sølvsmykker. Dagen afsluttes med drinks og middag på den smukke Polo Palladio Bar.

Dag 4


Mod Chandelao
I dag kører vi mod Chandelao, en lille landsby uden for Jodhpur, The Blue City. På vejen ud af Jaipur kommer vi forbi den farverige Patrika Gate, og vi får også tid til at besøge en lille familieejet papirfabrik. Chandelao har vi besøgt gennem de sidste 10 år. Det er en lille, autentisk landsby, som er kendt for at give besøgende et sjældent og uforstyrret indblik i det traditionelle, landlige indiske liv. Vi bor på Chandelao Garh, et historisk lille fort, der i dag fortsat er ejet af familien, Praduman Singh, og som er nænsomt restaureret og fungerer som et lille, stemningsfuldt hotel midt i landsbyen. Om aftenen spiser vi middag under en klar stjernehimmel i Chandelao.

Dag 6


Afsked
Dagens rytme i Chandelao føles hurtigt velkendt, med landsbylivet og små hverdagsøjeblikke, og der bliver tid til at sige fint farvel, måske på gensyn, til kvinderne i craft centeret og den varme gæstfrihed, vi altid møder i Chandelao. Senere fortsætter vi til lufthavnen i Jodhpur og flyver til Delhi om eftermiddagen. Vi overnatter i Aerocity tæt på lufthavnen.

Dag 9

The Blue City
Vi går gennem den gamle bydel i Jodhpur, hvor smalle gader, blå huse og små templer ligger som et hav af blå nuancer under det mægtige Mehrangarh Fort. Her går vi både gennem basaren omkring Clock Tower og videre op til fortet, som har en flot udsigt over Jodhpur og det tørre ørkenlandskab omkring byen. Jodhpur har en helt særlig stemning. Den er mere rå end Jaipur, men også utrolig smuk og magisk med sine blå facader og gamle huse der ligger tæt under fortets mure. Vi besøger også vores små yndlingssteder og hilser på dem, vi kender, inden vi om aftenen vender tilbage til Chandelao.

Dag 8


Hjemkomst
Vi pakker de fyldte kufferter, og flyver med et morgenfly mod København og lander i Kastrup sidst på eftermiddagen.

Dag 10


Jaipur vågner
Jaipur opleves sammen med kvinderne fra Pink City Rickshaw Company, som ansætter kvindelige rickshawchauffører fra lavindkomstfamilier. Vi oplever blandt byens blomstermarked og morgenens aarti i Govind Devji templet. Senere besøger vi City Palace, som stadig fungerer som officiel residens for den lokale kongefamilie. Efter frokost i den smukke oase, Samode Haveli, fortsætter vi til Amber Fort. Fortet er berømt for sin imponerende arkitektur og udsigt over bjergene omkring Jaipur. Vi besøger også det lille, charmerende Anokhi Museum of Hand Printing.

Dag 5

Solopgang & videre mod Jaipur
Efter at have oplevet solen stige op over Taj Mahal kører vi videre mod Jaipur, The Pink City, som den også kaldes. På vejen besøger vi Chand Baori, en af Rajasthans mest imponerende stepwells. Vi ankommer til Jaipur om eftermiddagen og starter med lækker frokost, og går lidt på opdagelse i byens bedste butikker. Vi bor i en restaureret haveli, et lille familiedrevet hotel, med en smuk tagterrasse og udsigt over Pink Citys tage og templer.

Dag 3




Dabu & Sunder Rang
Dagen begynder med en smuk morgentur gennem Chandelao, med køer i gaderne og kvinder i farverige sarier. Efter morgenmad oplever vi den traditionelle dabu teknik. Dabu er en mud resist teknik med brug af plantefarve. Om eftermiddagen besøger vi Sunder Rang Arts and Craft Center. For Take Time to Care er Sunder Rang et særligt sted. Vi har besøgt kvinderne gennem de sidste 10 år og lavet mange små projekter sammen. Der venter os altid en varm modtagelse, og besøget giver et fint indblik i, hvordan håndværk kan skabe både faglig stolthed, fællesskab og nye muligheder i en landsby som Chandelao.

Dag 7


forretningsbetingelser

Her finder du vores forretningsbetingelser med information om betaling, afbestilling og det praktiske omkring din rejse. Vi anbefaler, at du læser dem igennem, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis noget er uklart.

Vores ambition er, at du føler dig både helt tryg – hele vejen fra tilmelding til hjemkomst.

Søde ord fra tidligere deltagere

  • “Tusinde, tusinde tak for en forrygende, fantastisk tur. Det har været en kæmpe oplevelse, takket være dig, din entusiasme, dit nærvær, din omtanke og omsorg.”

    — Vibeke

  • “Tak til den mest inspirerende og inkluderende rejseleder, Sofie. Denne rejse var en gave for livet.”

    — Emma

  • “Takket være Sofies lokale forbindelser blev vi budt velkommen i både hjem og hjerter og fik lov til at opleve traditioner og håndværk helt tæt på”

    — Marianne

  • “Hjertevarme minder der vil vare ved, samtalerne, latteren og alle de små eventyr, som netop du havde valgt sofie, var helt særlige og kun mulige gennem dine relationer! så for alle der tænker på, at rejse med dig, er der kun at sige go go go”

    — Susanne