Strik og Indien i farver marts 2027
en kurateret rejse gennem et uforglemmeligt hjørne af indien.
På denne rejse deler vi passionen for strik, farver og eventyr.
Rejsen er en helt unik mulighed for en uforglemmelig rejse til indien med den dygtige og erfarne designer og strikkeunderviser, Thea Vesterby, sammen med en mindre gruppe på 12 deltagere.
Du vil opleve et fantastisk hjørne af Indien, hvor der er farver og inspiration, uanset hvor du retter blikket - i de smukke gamle havelier, paladserne, hverdagslivet, bazaren, landsbyerne og kvindernes utrolig smukke sarier.
Mens vi bevæger os gennem det smukke hjørne af Indien, skal vi strikke en fin clutch. Det er muligt enten af strikke den med farvemønster eller mønsterstrik ud fra et katalog af muligheder som Thea medbringer.
Strikke kit med opskrift er indeholdt i prisen samt 15 timers undervisning.
Ved tilmelding betales et depositum på 5000 kr, for at sikre din plads på rejsen.
5 - 15 Marts 2027
Strik og Indien i farver
Destination: Rajasthan, Indien
Gruppestørrelse: max 12
Rejseleder: Sofie Beck-Petersen
Undervisning: Thea Vesterby
Pris: 26.500 dkk, se også FAQ
Afholdes kun ved min 10 deltagere tilmeldt. Strikke kit med opskrift er indeholdt i prisen samt 15 timers undervisning.
Alt er inkluderet, ekskl. internationale fly.
Du finder alle detaljer i vores FAQ.
Anbefaling til internationale fly:
Turen starter i Delhi 6 marts kl 7
Turen slutter i Delhi mandag 15 marts kl 7
Du kan vælge de fly der passer dig bedst, jeg anbefaler ofte Finnair, men det kan komme lidt an på priserne. Hvis du lander dagen før, kan jeg anbefale et godt hotel.
Finnair:
København - Delhi fredag 5 marts kl.13, ankomst kl. 6.05
Delhi - København mandag 15 marts kl. 7.50, ankomst kl. 16.30
Der er mange flyselskaber der flyver til Delhi, herunder Air India der flyver direkte.
Programmet:
Dag 1 – Afgang fra København
Dag 2 – Agra & Taj Mahal
Transfer i egen minibus til Agra, med vores søde chauffør, som vi har arbejdet med i de sidste 10 år. Her skal vi opleve Taj Mahal, et af verdens syv nye vidundere. Vores tur er bestemt ikke en traditionel rundtur i Rajasthan, men vi har taget Taj Mahal med, da historien er så fin, og forbindes med hengivenhed og kærlighed, og så rummer Taj Mahal en arkitektonisk perfektion, der er fantastisk at opleve.
Dag 3 – Solopgang & videre mod Jaipur
Efter at have oplevet solen stige op over Taj Mahal kører vi videre mod Jaipur, The Pink City, som den også kaldes. På vejen besøger vi en af Indiens største og smukkeste stepwells, hvor endeløse rækker af trapper næsten virker uendelige. Vi ankommer til Jaipur om eftermiddagen og starter med frokost på en af byens bedste caféer, og går lidt på opdagelse i byens bedste butikker, hvor farverige tekstiler, håndlavet kunsthåndværk og unikke fund giver mulighed for både inspiration og gode indkøb. Vi bor i en restaureret Haveli, et lille familiedrevet hotel, med en smuk tagterrasse og udsigt over Pink Citys tage og templer.
Introduktionen og opstarten af strikkeprojektet (3 timer):
Sted: I vores Haveli inden aftensmad
Der gives en introduktion til projektet, der vælges garn og model.
Vi går i gang med at strikke bunden af clutchen.
Dag 4 – Fortet til fods
Vi går gennem Amer, den tidligere hovedstad for Kachwaha-rajputerne, og hører fortællinger om livet i og omkring det betagende Amber Fort, hvor sandstensmure, spejlsale og udsigten over søen danner en eventyrlig ramme. På det lille charmerende Anokhi Museum of Hand Printing får vi en introduktion til blokprint håndværket.
Clutch strik (3 timer):
Sted: Samode Haveli om eftermiddagen
Vi skal i gang med at strikke videre på clutchen efter bunden er strikket.
Der gives en introduktion til hvordan maskerne samles op på bunden og clutchen strikkes rundt enten med farvemønster eller struktur strik.
Dag 5 – Jaipur vågner
Jaipur opleves sammen med kvinderne fra Pink City Rickshaw Company. Vi bevæger os gennem byens blomstermarked, morgenens aarti og ser Hawa Mahal i det tidlige morgenlys. Vi besøger City Palace og mærker også kontrasten mellem det kongelige Jaipur og byens travle gader. Vi besøger også det fine Nila House, som har fokus på traditionelle håndværksteknikker, kulturel arv og og bæredygtig produktion.
Clutch strik (2 timer):
Sted: Nila House om eftermiddagen
Vi strikker videre på vores clutch med support fra Thea.
Dag 6 – Mod Chandelao
I dag kører vi mod Chandelao, en helt speciel og utrolig imødekommende landsby uden for Jodhpur. Vi skal bo på et nænsomt restaureret fort i landsbyen, der har været ejet af familien gennem mange generationer. Vi går en solnedgangs tur i landsbyen, og spiser middag under en smuk stjernehimmel i Chandelao. Ved siden af fortet ligger der et craft centerer hvor mange af de lokale kvinder arbejder. Der er også en tailoring school for de yngre kvinder, som tilbyder dem et års gratis undervisning.
Clutch strik (2 timer):
Sted: Chandelao om eftermiddagen/aften
Vi strikker videre på vores clutch med support fra Thea.
Dag 7 – Dabu & Sunder Rang
Vi bor på et lille fort i landsbyen og går en tidlig morgentur, hvor vi oplever dagens rytme og ser, hvordan livet udfolder sig på landet. Vi hilser sikkert på nogle af de kvinder, der senere skal på arbejde i craft centeret, eller får måske tilbudt en kop chai. Efter morgenmad kører vi til en anden landsby, hvor vi lærer om den traditionelle mud resist teknik, dabu, og arbejdet med den smukke indigo. Om eftermiddagen besøger vi Sunder Rang Arts and Craft Center, som ligger ved fortet, hvor vi bor. Her arbejder lokale kvinder med traditionelt kunsthåndværk. Det er et sted vi har samarbejdet og lavet projekter med igennem mange år, og det er altid en utrolig varm modtagelse der venter os. Her afslutter vi vores strikkeprojekter sammen med kvinderne.
Clutch strik (3 timer):
Sted: Vores fort om formiddagen
Introduktion til hvordan man lukke af og kan strikke lynlåsen ind i en dobbeltstrikket kant.
Vi trykker vores eget tryk på bomuld stof som bliver foret i vores clutch.
Foret bliver syet i clutchen af Sunder Rang inden vi flyver hjem.
Dag 8– The Blue City
En hel dag i Jodhpur. Vi går gennem den gamle bydel med de smukke blå huse og oplever byen fra toppen af Mehrangarh fortet. Der bliver tid til at gå i de smalle gader, opleve bazaren omkring Clock Tower og mærke, hvordan ørkenlandskabet giver Jodhpur en særlig stemning, både rå og poetisk. Vi besøger vores små yndlingssteder og hilser på dem, vi kender.
Dag 9 – Chandelao
Vi hygger os i Chandelao om formiddagen og besøger nogle af de mange forskellige projekter der er i landsbyen, herunder deres træplantning projekt samt Rao Jodha Desert Park.
Dag 10 – Delhi
Vi kører fordi den lokale pottemager og hen på eftermiddagen tager vi flyveren til Delhi, hvor vi skal bo på et hotel i Aerocity, tæt ved lufthavnen. Der er mulighed for at lave det sidste shopping, hvis der stadig er plads i kufferten i Landmark, som er et lille mall i Aerocity.
Dag 11 – Hjemkomst
Vi flyver med et morgenfly mod København og lander i Kastrup sidst på eftermiddagen.
“Indien er uforglemmelig, og noget af det mest uforglemmelige er måske farverne.”
“Takket være Sofies lokale forbindelser blev vi budt velkommen i både hjem og hjerter og fik lov til at opleve traditioner og håndværk helt tæt på”
“Jeg er lige kommet hjem fra den mest fantastiske tur. Så mange farverige indtryk og helt unikke oplevelser som man ikke finder selv. Sofie, tusind tak. Det er ikke sidste gang jeg har været afsted.”
Forretningsbetingelser
Her finder du vores forretningsbetingelser med information om betaling, afbestilling og det praktiske omkring din rejse. Vi anbefaler, at du læser dem igennem, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis noget er uklart.
Vores ambition er, at du føler dig både helt tryg – hele vejen fra tilmelding til hjemkomst.